Produkt

Støbte produkter


Støbte produkter fremstillet af bronze legeringer.

Støbte produkter

Vi støber produkter efter dine specifikationer og ønsker.

Siden starten i 1940 har vi investeret i at bevare og udvikle håndværket, de faglige kvalifikationer samt kompetencer hos vores medarbejder.

Vi udvælger omhyggeligt råmaterialer af høj kvalitet som anvendes til fremstilling af vores bronze legeringer.

Støbningsprocessen sikres ved kontinuerlig overvågning af kritiske procesparametre. Derudover kontrollers støbningens kemiske sammensætning, form og beskaffenhed samt mekaniske egenskaber og mikrostruktur.

Afhængig af støbningens størrelse og form vælger vi den optimale støbemetode.

Centrifugalstøbning

Er en støbemetode som vi bruger til f.eks. at støbe rør og andre rotationssymmetriske dele.

Ved centrifugalstøbning hældes det smeltede metal i forme / kokiller, som roterer enten horisontalt eller vertikalt omkring deres aksel. Den ydre del af formen / kokillen afkøles med vand. Metoden giver en tæt ensartet støbning.

Strengstøbning

Ved strengstøbning trykkes det smeltede metal ud gennem et grafit mundstykke som har den ønskede profils form. Herefter vand afkøles materialet. Denne metode frembringer et glat materiale af høj kvalitet.

Sandstøbning

Sandstøbning er en støbemetode som er velegnet til komplekse og/eller store emner.

En model der svare til det endelige støbeemne fremstilles. Denne model placeres herefter i sandformen som pakkes og bindes tæt sammen. Hulrummet som er dannet efter modellen, bliver herefter fyldt med smeltet metal til fremstillingen af bronze emnet.

Vi er eksperter i bronze

Ønsker du et tilbud, afgive en bestilling eller har du spørgsmål om vores produkter – så står vi klar til at hjælpe dig.

Kontakt os